Jakob Ellemann reagerer på dødsfald

Nicolai Busekist

158 uger siden

|

08/12/2021
Nyheder
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.
Formand for Venstre, Jakob Ellemann-Jensen, reagerer på den tidligere fodboldmålmand Lars Høghs dødsfald.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Onsdag aften bekræftede Lars Høghs familie, at den tidligere fodboldmålmand er gået bort. Ifølge familien sov han onsdag aften stille ind med sin hustru ved sin side. Han blev 62 år.

Lars Høgh er gået bort efter flere års kamp med kræft i bugspytkirtlen, som han blev ramt af i 2018. Undervejs blev han ramt af flere tilbagefald, og tidligere i år forklarede han, at hans krop ikke kunne tåle mere kemoterapi.

I et opslag på Facebook ærer Venstre-politiker Jakob Ellemann-Jensen den nu afdøde fodboldmålmand og målmandstræner, som politikeren kalder for 'en ægte legende'.

"Farvel til en ægte legende. Høghen var en af de allerstørste, og han efterlader et stort savn i dansk fodbold og hos alle os, der elsker fodbold," skriver han i sit opslag på Facebook.

Jakob Ellemann-Jensen skriver også, at Lars Høgh i løbet af sit liv nåede at påvirke rigtig mange med sit venlige sind. Det vil derfor ikke blot være for sine præstationer på fodboldbanen, at han vil blive husket.

Slutteligt sender han også tanker til familien. Lars Høgh efterlader sig konen Tine, datteren Josefine, sønnen Jonas og tre børnebørn.

"Han nåede at påvirke så utroligt mange mennesker med sit venlige sind. Må han hvile i fred. Alle mine tanker går til familien," lyder det fra Jakob Ellemann-Jensen.

Efter flere års kamp med kræften, begyndte det i november at stå klart, at den forfærdelige sygdom ikke ville slippe sit tag. I sidste måned oplyste Lars Høgh, at han af denne grund fik livsforlængende behandling.

Onsdag aften gav Lars Høgh slip i en alder af 62 år.