Men her i 2025 er stemningen en helt anden – for nu vil ingen længere have dem.
Det skriver Dagens.no.
Ødelagt ry
Modellerne fra 2014 til 2020 har udviklet sig til hovedpinen på brugtbilsmarkedet.
Ejerne kæmper med at finde købere, og selv bilforhandlere trækker på skuldrene eller byder uhørt lavt.
Årsagen? En fejlbehæftet motor, der har fået ry for at være en tikkende bombe.
Den fælles synder er PureTech-motoren – et navn, der engang signalerede effektivitet, men som nu nærmest skræmmer både købere og forhandlere væk.
Ifølge det franske medie Linternaute ligger problemet i en designfejl, hvor motorens tandrem nedbrydes hurtigere end forventet på grund af kontakt med motorolien.
I værste fald kan det føre til alvorlige motorskader og regninger, der får bilejere til at græde over rattet. Forhandleren Yoni Dayan siger det ligeud: "Vi tager ikke tilbage noget PureTech med mindre det stadig er under garanti."
Det dårlige ry har fået videresalgspriserne til at styrtdykke.
En Peugeot 208 fra 2015 er faldet hele 61 procent i værdi – langt mere end en tilsvarende Volkswagen Polo, som kun har mistet 48 procent. Citroën C3? Den er endnu værre med et værditab på 65 procent.
Stellantis forsøger at redde æren
Koncernen bag modellerne, Stellantis, har dog ikke givet helt op. De har udvidet garantien til 8 år eller 160.000 kilometer og tilbyder nu en skrotningsbonus til ejere, der skifter til en nyere bil.
Men spørgsmålet er, om det er nok til at redde modellernes omdømme. For selv med nye tiltag hænger rygtet om motorstop stadig ved, og det kan være svært at sælge en bil, som ingen længere tør stole på.