Ingen påskefrokost med familien: TV 2-vært måtte på hospitalet

Nicolai Busekist

140 uger siden

|

18/04/2022
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
TV 2-værten måtte droppe påskefrokosten med familien til fordel for en tur på hospitalet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det blev ikke til nogen påskefrokost med familien for Steen Langeberg, der især er kendt for sin rolle som vært på Go' morgen Danmark, i år.

I stedet for at nyde påskebryg, sildemadder og familiens selskab, måtte han i stedet en tur på hospitalet. Det afslører han i et opslag på Instagram.

"Min påske gik helt i vasken," lyder det fra den 45-årige tv-vært, der også har delt et billede af sig selv, hvor man kan se, at han ligger i en hospitalsseng.

Han afslører også, hvad der lå til grund for, at han måtte en tur på hospitalet. På Instagram skriver han nemlig, at hans iskiasnerve satte sig i klemme, hvorfor han var nødt til at tage en tur forbi hospitalet for at få behandling.

Ikke nok med det, så skriver han, at det er en slem omgang, der har ramt ham, for siden hans iskiasnerve satte sig i klemme, har det ikke været muligt for ham at hverken stå eller sidde op. Derimod er han tvunget til at ligge ned.

"Torsdag satte min iskiasnerve sig i klemme - og siden har jeg hverken kunnet stå eller sidde op," lyder det fra ham.

Steen Langeberg lægger naturligvis ikke skjul på, at han er træt af situationen, der nemlig har fået betydning for ham af flere grunde. Først og fremmest har det betydet, at han ikke har kunne deltage i påskefrokost med familien.

Derudover har det også resulteret i, at han ikke har kunne tage sig en gåtur i det gode vejr, ligesom han heller ikke har haft mulighed for at spille golf.

"Ingen påskefrokost med familien, ingen gåture i det gode vejr, ingen golf," lyder det fra tv-værten.

Foto: Instagram