Ingen forlader 'Vild med dans' i aften - men vent til du hører hvorfor aftenens program er mindst lige så vigtig

Emil Martesen

60 uger siden

|

27/10/2023
Nyheder
Foto: Henrik R Petersen/Petersen, Henrik R./Ritzau Scanpix
Foto: Henrik R Petersen/Petersen, Henrik R./Ritzau Scanpix
Ingen af danseparrene skal stille danseskoene på hylden efter aftenens program, men ...

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Efterhånden, som der er færre og færre par tilbage i jubilæumsudgaven af TV2-showet Vild med dans, skulle man tro, at det ville blive nemmere at udpege, hvem der er favoritter til at vinde, og hvem der er topkandidater til at blive stemt ud. Men noget tyder på, at det bare bliver sværere og sværere.

Sådan lyder meldingen i en pressemeddelelse.

Danske Spils oddssætter og Vild med dans-ekspert, Mathias Reimer Larsen, lægger heller ikke skjul på, at de er noget til et punkt, hvor det næsten vil være lettere blot at slå med terningerne for at se, hvem de peger på:

"Vi er snart nået det punkt, hvor det næsten vil være lettere blot at slå med terningerne for at se, hvem de peger på. For Vild med Dans i år er det vilde vesten!” siger Danske Spils oddssætter og Vild med dans-ekspert, Mathias Reimer Larsen.

Som eksempel fremhæver han Fredrik Trudslev, som tilsyneladende deler vandene:

"Fredrik Trudslev måtte i omdans i sidste uge, og vi vurderer, at det begynder at se svært ud for den ka-rismatiske unge fyr. Efter Özlem Cekic er han lige nu vores største favorit til at strække det korteste strå, men den vurdering står vi tilsyneladende lidt alene med. For når vi kigger på fordelingen af indskud på vin-der-spillet, så ligger Fredrik Trudslev helt i top. Faktisk er det kun Mette Sommer, som vores kunder har satset flere penge på som den samlede vinder af showet", siger Mathias Reimer Larsen.

Dommerne uenige med sig selv

Det er dog ikke kun Danske Spils kunder, der er uenige: Dommerne er tilsyneladende også uenige - med sig selv:

”Dommerne er i år slet ikke til at regne med, der er ingen rød tråd. Den ene uge får det ene par laveste karakterer, men ugen efter får det samme par de højeste karakterer. Det sender os på glatis, og gør det ekstremt vanskeligt at forudsige. Sebastian Bull startede for eksempel sæsonen med lave karakterer og en tur i omdans efter første program, men så i sidste uge, fik han og dansepartneren Asta Björk Ivarsdottir pludselig næstflest point af alle,” siger Mathias Reimer Larsen.

En ting er der dog enighed om: I aften er officielt en jubilæumsudsendelse, og så skal ingen dansepar sige farvel.

Det betyder dog ikke, at det er en gratis omgang: Pointene bliver taget med til næste fredag og er med til at afgøre, hvem der må sige farvel om en uge.

Følg med i aften på TV2 fra klokken 20.00.