Ildkamp i Indien: Mindst 16 er dræbt

admin

10 år siden

|

11/03/2014

Dagens topnyheder

Mindst 16 personer har mistet livet under en ildkamp tirsdag mellem politiet og maoistiske oprørere i den urolige indiske delstat Chhattisgarh.

- 16 personer er indtil videre dræbt i sammenstødet, siger en politikilde.

Sammenstødet finder sted 400 kilometer fra delstatshovedstaden Raipur.

Den indiske tv-station CNN-IBN oplyser, at mindst 20 politibetjente frygtes dræbt ved episoden.

Der sker jævnligt blodige sammenstød mellem maoister og sikkerhedsstyrker i delstaten.

Maoisterne, der siger, at de kæmper for rettigheder til klanfolk og jordløse bønder, har ad flere omgange benyttet sig af gidseltagninger og afpresninger.

Indiens premierminister, Manmohan Singh, har tidligere omtalt maoisterne som landets mest alvorlige interne sikkerhedstrussel.

/ritzau/AFP