Hyppig pensionsfejl går igen blandt ældre: Resulterer i høj 'dummebøde'

Kamille Isaksen

1 dag siden

|

20/02/2025
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Fejlen kan hurtigt ende med at koste mange penge.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvert år oplever hundredvis af danskere en økonomisk ubehagelig overraskelse, når de utilsigtet indbetaler for meget på deres aldersopsparing.

Det kan blive en dyr fejltagelse, da overbetaling udløser strafgebyrer, viser nye tal fra Skattestyrelsen.

Især danskere født i 1964 eller tidligere skal være opmærksomme, da de har mulighed for at indbetale op til 61.200 kroner på en aldersopsparing – men overskrides loftet, kan det få økonomiske konsekvenser.

Men en stor gruppe i aldersgruppen må nøjes med 9.400 kroner, hvilket er den grænse, der også gælder for yngre.

Årsagen er, at de modtager eller har modtaget udbetalinger fra en ratepension, livsvarig pensionsordning eller en indeksordning, hvor udbetalingen er startet efter 1. april 2018.

Det skriver Faglig Senior.

Skattestyrelsen advarer

Fejlagtige indbetalinger kan have alvorlige konsekvenser.

I 2023 indbetalte 679 personer samlet set over 10 millioner kroner for meget og blev dermed ramt af strafgebyrer på op til 40 procent af det overskydende beløb.

Skattestyrelsen advarer om reglerne i årsopgørelsen, men mange overser eller ignorerer det, hvorfor de ender med at skulle punge ud.

Mulighed for at mindske straffen

Der findes dog en løsning for dem, der opdager fejlen i tide.

Hvis en person i det efterfølgende år flytter det overskydende beløb fra aldersopsparingen til en fradragsberettiget pensionsordning, såsom en ratepension, reduceres strafafgiften til 4 procent.

Samtidig opnår man skattefradrag for beløbet, men i fremtiden vil der så blive trukket skat af pensionsudbetalingen.

Brancheorganisationen Forsikring & Pension kalder betalingen af de 4 procent for en 'dummebøde' og mener, at den skal afskaffes.