Forældre har modtaget ubehagelig Aula-besked: "Vi har desværre haft en ubehagelig oplevelse"

Kamille Isaksen

1 dag siden

|

20/02/2025
Indland
Foto: Skærmbillede fra App Store / Stig Alenas/Shutterstock
Foto: Skærmbillede fra App Store / Stig Alenas/Shutterstock
En ubehagelig hændelse har netop fundet sted på en folkeskole.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En elev fra 2. klasse på Lystrup Skole oplevede onsdag en ubehagelig hændelse, da en ukendt voksen forsøgte at lokke barnet med sig.

Heldigvis lod eleven sig ikke overtale, men reagerede resolut ved at gemme sig i buskadset og derefter løbe tilbage til skolen.

Hændelsen fandt sted i formiddagstimerne nær skolens tandklinik, hvor eleven befandt sig på skolens område.

I en besked til forældrene på Aula bekræfter skoleleder Katja Uth situationen og uddyber episoden.

"Vi har desværre haft en ubehagelig oplevelse her på Lystrup Skole i dag, da en person i formiddags henvendte sig til en af vores elever fra 2. årgang og forsøgte at få eleven til at følge med ham,” lød det i beskeden.

Sådan skriver TV 2 Østjylland.

Mere overvågning på skolens område

Episoden er blevet anmeldt til Østjyllands Politi, og skolen har nu taget ekstra forholdsregler for at sikre børnenes tryghed.

Skoleleder Katja Uth fortæller til mediet, at der fremover vil være øget fokus på fremmede voksne på skolens område:

”Vi kommer til at have tilsyn på, om der er voksne mennesker, som færdes på skolens matrikel,” siger hun og tilføjer, at skolens pausevagter nu også vil være særligt opmærksomme på personer, der ikke hører til på skolen.

Selvom eleven befandt sig på skolens område, ligger Lystrup Skole tæt på et stisystem, som mange borgere benytter for at krydse byen.

Derfor vil skolen nu skærpe opsynet i frikvartererne, hvor seks pausevagter allerede patruljerer området.

Episoden har skabt opmærksomhed blandt skolens forældre, og både politiet og skolens ledelse tager sagen alvorligt.

Forældre opfordres til at tale med deres børn om, hvordan de skal reagere i lignende situationer.