Hvorfor dukker fastelavnsboller op allerede to måneder før højtiden? Forklaringen er simpel, men skaber utilfredshed

Laurids Gjelstrup

5 timer siden

|

24/01/2025
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Hvorfor dukker fastelavnsboller op allerede to måneder før højtiden?

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Fastelavnsboller er blevet en fast tradition i mange danskeres liv, men debatten om, hvornår de bør være til salg, er blusset op igen.

Hos Jumbo Bakery i Aarhus har man valgt først at sætte fastelavnsboller på menuen i slutningen af januar, og bageriet retter en skarp kritik mod de kollegaer, der begynder salget allerede i december.

"Hos Jumbo Bakery gør vi år efter år vores bedste for ikke at følge i fodsporene på virksomheder, der udvisker årstidernes skel," lyder det fra bageriet.

Den tidlige sæsonstart er ifølge trendekspert Louise Byg Kongsholm en kalkuleret strategi.

"Bagerierne ved præcis, hvad de gør. Det er nemmere at lokke penge ud af danskerne, når det er knyttet op til en begivenhed, en højtid eller en fejring. Så sidder pengene mere løst," forklarer hun.

Traditionen med fastelavnsboller har i de seneste år vundet større udbredelse, og ifølge Madkulturen spiste 80 procent af danskerne mindst én fastelavnsbolle i 2023, sammenlignet med 37 procent i 2017.

Det skriver Avisen Danmark

Sociale medier spiller en stor rolle

De sociale medier spiller også en stor rolle i populariseringen.

Hashtags som #fastelavnsboller på Instagram har over 64.000 opslag, hvor både privatpersoner og bagerier deler billeder af de kunstfærdigt dekorerede boller.

Louise Byg Kongsholm fremhæver at bagerier lokker folk til deres bagerier for at smage deres specielle fastelavnsboller.

Alligevel kan det blive for tidligt, påpeger trendeksperten. Med fastelavn placeret i marts i år kan det virke overdrevet at starte salget i december, og påpeger at en opstart 1. februar vil være mere passende.

Selvom der kan være skeptikere, understreger Louise Byg Kongsholm, at kommercialiseringen ikke har skadet salget. Tværtimod vokser volumen fortsat, og den økonomiske gevinst for bagerierne er ikke til at tage fejl af.