* El Niño er spansk og betyder drengebarnet eller Jesusbarnet.
* Navnet kommer af, at der hvert år ved juletid blev registreret en svag, varm havstrøm langs kysterne ved Peru og Ecuador.
* Lokale fiskere har været bevidst om fænomenet i flere århundreder. Men El Niños omfang er man først blevet klar over inden for de seneste årtier.
* Fænomenet opstår normalt hvert andet til syvende år - senest i 2012.
* El Niño er en periode med en hurtig opvarmning af vandet i det tropiske Stillehav. Det ændrer temperaturfordelingen og påvirker så hav- og atmosfærestrømmene hen over Stillehavet for til slut at skabe massive vejrpåvirkninger verden rundt.
Kilde: DMI
/ritzau/