Hun advarede alle om at gøre det: Nu har Mette Frederiksen alligevel selv gjort dette

Emil Martesen

52 uger siden

|

21/12/2023
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Nu har Mette Frederiksen alligevel selv gjort det.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Unge, der drømmer om at modtage SU gennem hele deres videregående uddannelse, skal være meget skarpe på, hvilken retning de vil gå i. Hvis de vælger forkert første gang, og derfor skal skifte studie, risikerer de nu ikke at få SU under hele deres uddannelse.

Den danske regering og flere blå partier er nemlig blevet enige om en SU-reform, der fjerner det sjette år med SU og samtidig udvider mulighederne for SU-lån.

Men denne reform får nu kritik, skriver B.T.

Det er ikke første gang, at et lignende forslag er blevet præsenteret.

Tilbage i 2019 var det Lars Løkke Rasmussen, der dengang var formand for Venstre, der ville omlægge dele af SU'en til lån, men dengang fik det forslag stor kritik fra Socialdemokratiet.

Men piben har altså fået en anden lyd fra partiet, som Mette Frederiksen står i spidsen for.

Det har Rosa Lund fra Enhedslisten kastet lys over, da hun har delt en video fra 2019, hvor Mette Frederiksen udtrykte bekymring for, at unge fra mindre ressourcestærke familier ville fravælge uddannelse, hvis SU-reformen blev vedtaget.

Selvom den nuværende SU-aftale ikke er lige så drastisk som tidligere forslag, peger eksperter og organisationer på, at den stadig vil påvirke unge fra lavindkomstfamilier negativt.

Formanden for Akademikerne, Lisbeth Lintz, påpeger, at det primært vil ramme unge fra familier med lavt uddannelsesniveau:

"Det vil ramme de unge, der kommer fra familier, hvor uddannelsesniveauet ikke er højt", udtaler hun.

En rapport fra Rockwool Fonden bekræfter denne bekymring. Forskningsprofessor Jacob Nielsen Ahrendt udtaler, at unge med lavere indkomst og uddannelse har større gavn af studiestøtte, da de har en større risiko for at falde fra uddannelsen. Dette gør det særligt bekymrende, at det sjette år med SU fjernes.

Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen, mener dog, at Mette Frederiksens tidligere udtalelser ikke er relevante for den nuværende situation.

Han påpeger, at det stadig er muligt at modtage SU for hele uddannelsen, selvom det sjette år fjernes.