Hospitalspersonale beluret under omklædning: Fandt skjult kamera ved et tilfælde

Nils Würtzenfeld

428 uger siden

|

06/09/2016

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det var en ubehagelig overraskelse, der mødte de ansatte på Centralkøkkenet på Aarhus Universitetshospital i Risskov, da de mandag mødte på arbejde. Det skriver Stiften.dk.

Her fandt man nemlig et skjult kamera i det omklædningsrum, som 25-30 medarbejdere på Centralkøkkenet benytter før og efter arbejde.

Kameraet blev opdaget af en medarbejder, som først troede, at der var tale om et usb-stik, der var blevet tabt. Det viste sig imidlertid at være et kamera.

Episoden tages meget alvorligt og er nu meldt til politiet, der efterforsker overvågningen.

- Det er virkelig en ubehagelig sag. Jeg orienterede medarbejderne mandag, og de tog det faktisk forholdsvist pænt, siger cheføkonoma og leder af Centralkøkkenet Ole Hoffmann Sørensen til Stiften.dk.

Centralkøkkenet leverer hver dag mad til omkring 800 patienter på blandt andet hospitalerne i Skejby og psykiatrisk hospital i Risskov.

Det oplyses, at en medarbejder er indkaldt til tjenstlig samtale.
 

Følg Dagens Politirapport for flere lignende artikler: