Fredag d. 31. juli er det fuldmåne for anden gang i denne måned.
Det er ifølge Videnskab.dk et fænomen, som man i USA kalder for ‘Blue Moon’.
Normalt går der 29,5 døgn fra den ene fuldmåne til den anden.
Men da de fleste af årets måneder har 30 eller 31 dage, er der altså mulighed for, at der falder to fuldmåner inden for den samme måned.
Når månen bliver fuld fredag d. 31 juli, er der derfor tale om en ‘Blue Moon’, da vi også havde fuldmåne d. 2. juli.
Læs mere: Månens cyklus påvirker måske dit barns helbred
I gennemsnit forekommer en ‘Blue Moon’ med 2,5 års mellemrum.
Sidst vi så fænomenet i Danmark var i august 2012 - næste gang vil være d. 31. januar 2018.
Det er dog ikke altid, at der går flere år mellem måneder med dobbelt fuldmåne.
I 1999 var der for eksempel fuldmåne to gange i både januar og marts måned.
Følg Dagens Videnskab for flere lignende artikler: