Højeste antal coronasmittede danskere nogensinde

Henrik Rothenbücher

222 uger siden

|

19/09/2020
Nyheder
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Det højeste antal smittede med coronavirus i Danmark er blevet bekræftet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I alt er der registeret 589 nye tilfælde af coronavirus, hvilket er det højeste smittetal i Danmark nogensinde.   Dermed bliver de tidligere høje smittetal fra foråret overgået, men dertil hører historien om antallet af test. Der bliver nemlig testet markant flere på nuværende tidspunkt end der blev gjort i foråret, da hele landet blev lukket ned.
  Derfor kan det høje registrerede smittetal ikke sammenlignes direkte med smittetallet i foråret. Måske var der flere smittede, da pandemien toppede før sommer, men hvor man ikke har fået registeret alle smittede.     Siden i går er endnu fire blevet indlagt. Det hæver antallet af indlagte til 62. De fire af dem er på intensivafdelinger, mens én er i respirator.   I det seneste døgn er der blevet testet 26.423 personer. 

Regeringen lukker ned

På grund af det høje smittetryk har regeringen valgt at indføre flere tiltag for at reducerer smitten.    På pressemødet i fredags bekræftede Mette Frederiksen, at de restriktioner der blev indført i de 17 sjællandske kommuner, kommer til at tælle i hele landet.   Det betyder:
  • Forsamlingsforbud falder fra 100 til 50
  • Restauranter, cafeer og barer skal lukke klokken 22.00
  • Der skal bæres mundbind, hvis man står op eller bevæger sig rundt på en cafe, restaurant eller bar.
  • Superligaklubberne må max. have 500 tilskuere på stadion
  • Ingen byfester og lignende arrangementer