Hjem-Is vender tilbage

Emil Martesen

39 uger siden

|

22/03/2024
Nyheder
Foto: Pressefoto
Nu vender de tilbage.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hjem-Is har været elsket blandt danskerne gennem næsten fem årtier.

Men for blot fem måneder siden lakkede det eventyr mod enden, da de valgte at skrinlægge 'Hjem-Is' og i stedet skifte navn til 'Fråst'.

Det skriver Finans.dk.

Men nu bliver der god grund til at trække lidt ekstra på smilebåndet.

Nu har de nemlig valgt at genoptage det oprindelige og ikoniske navn.

Og det falder på et tørt sted for danskerne, der bestemt ikke lagde skjul på deres negative holdning til navneskiftet, hvorfor de nu vender tilbage til 'Hjem-Is'.

Det bekræfter direktøren bag Hjem-Is, Torben Meng, der offentligt har erkendt, at forsøget på at modernisere brandet ved at ændre navnet fra Hjem-Is til Fråst var en fejl:

"Kunderne har reageret negativt på det ekstra navn og har savnet vores fokus på is. Hjem-Is er navnet, og det går vi nu tilbage til og erkender, at det var en fejl med det andet navn", siger Torben Meng.

Denne vending i brandstrategien markerer ikke kun en tilbagevenden til rødderne for Hjem-Is, men afspejler også en bredere indsigt i vigtigheden af brandets historiske værdi og dets sted i de danske forbrugeres hjerter.

Virksomheden, der nu er en del af den internationale fødevarekoncern Food Union Group, havde oprindeligt sigtet mod at udvide sortimentet ud over sæsonbaserede isvarer for at blive en mere helårsorienteret forretning. Det skulle opnås gennem navneændringen til Fråst, som lød mere inkluderende over for andre frosne varer, herunder måltider.

Men selvom Hjem-Is nu genoptager sit traditionelle navn, forbliver ambitionen om at udvikle sig til en mere alsidig forretning intakt. Virksomheden planlægger at fortsætte sine strategiske tiltag med fokus på digitalisering, levering og forbrugerrelevans.