Historisk fangst ender med voldsom straf: Over 340 års fængsel uddelt

Mathias Busekist

54 uger siden

|

06/12/2023
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Med dagens dom vil der samlet være idømt omkring 344 års fængsel.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det startede med en stor håndfuld tekstbeskeder mellem Rasmus Emil Petersen, Soheil Madadi og Lasse Fatzbinder Pihl, som de havde sendt til hinanden i starten af 2020 ved brug af de krypterede beskedtjenester EncroChat og Sky ECC.

Her troede de nu dømte narkohandlere, at de med dæknavne trygt kunne skrive til hinanden, når der skulle aftales køb og salg af narko.

Men det kunne de altså ikke. De mange tekstbeskeder skulle endda vise sig at blive et fældende bevis, der sikrede, at der blev uddelt omtrent 344 års fængsel.

Det skriver B.T.

Tidligt onsdag blev Rasmus Emil Petersen, Soheil Madadi og Lasse Fatzbinder Pihl nemlig kendt skyldige i stort set alle af sagens 11 forhold om narko, pistoler, sprængstoffer og kidnapninger

Rasmus Emil Petersen, der siges at have været et ledende medlem af banden Sydkystgruppen, har fået en dom på 11 år og fem måneders fængsel i en tillægsstraf til en tidligere dom fra 2022, hvor han fik to år og syv måneders fængsel, hvorfor det samlet hedder 14 års fængsel.

Rasmus Emil Petersens rolle som ledende medlem har ikke overraskende medført, at han var tiltalt i alle 11 forhold. Han blev dog frikendt for et sagens i alt to forhold om "ydmygelsesvideoer".

Soheil Madadi, der er fuldgyldigt medlem af Hells Angels, er idømt 10 års fængsel for have haft en styrende rolle i kokainindsmuglingen af 20 kilo kokain sammen med de to andre nu dømte mænd. Kokainleverancerne blev styret fra hans hacienda på den spanske solkyst i Marbella. 

Udover fængselsstraffen blev han udvist af Danmark med et indrejseforbud på seks år.

Lasse Fatzbinder Pihl, der har været Rasmus Emil Petersens højre hånd, modtog sagens korteste straf på to års fængsel. Straffen er ligeledes en tillægsstraf, da han i 2020 blev idømt 10 års fængsel for besiddelse af en af de pistoler, der indgår i denne sag og en del af kokainen fra denne sag. Samlet er han nu idømt 12 års fængsel.

Sagen er den sidste retssag i striben af sager i den store kokainsag, der af politiet er døbt Operation Sixpence. Indtil onsdag var der uddelt omkring 322 års fængsel – med dagens dom vil der samlet være idømt omkring 344 års fængsel.