Hidtil ukendt asteroide på 50 meter rammer måske Jorden på Valentinsdag: Kan få store konsekvenser

Henrik Rothenbücher

73 uger siden

|

28/07/2023
Nyheder
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
En indtil for nyligt ukendt asteroide er øverst på NASA's liste over asteroide-trusler.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

NASA har opdaget en hidtil ukendt asteroide, som måske kan få alvorlige konsekvenser for Jorden. 

Det skriver Illustreret Videnskab. 

Asteroiden - som måler cirka 50 meter i diameter og går under navnet '2023 DW' - kommer nemlig ifølge beregninger fra det Europæiske Rumagentur ad flere omgangen uhyggeligt tæt på Jorden de næste mange år, og ifølge NASA risikerer den endda at ramme. 

Helt konkret frygter det nordamerikanske rumagentur, at asteroiden rammer Jorden på Valenstinsdag - d. 14. februar - i 2046. 

Risikoen er ifølge udregningen 1 til 560, men NASA understreger, at der er stor statistisk usikkerhed i deres data. 

Men der ér altså en risiko, og selvom 50 meter i diameter måske ikke lyder som vanvittigt meget, så er det ifølge Illustreret Videnskab nok til at skabe store ødelæggelser. 

Sådan en asteroide kan nemlig skabe en eksplosion på hele 12 megatons, hvilket er en eksplosion, der er 570 gange så kraftfuld som atombomben, der blev smidt over Nagasaki under Anden Verdenskrig. 

Og dette ved man med sikkerhed - det er nemlig sket før. 

I 1908 ramte en asteroide på cirka samme størrelse således Tunguska-floden i Sibirien, hvor der heldigvis ikke var nogle byer i nærheden. Asteroiden udslettede dog intet mindre end 80 millioner træer. 

Det er altså en potentiel katastrofe, der risikerer at ramme Jorden d. 14. februar 2046, og '2023 DW' ligger derfor øverst på NASA's liste over asteroide-trusler. 

Asteroiden er dog kun en 1'er på Torino-skalaen, der vurdere asteroiders trussel mod Jorden. 

Skalaen går fra 0 til 10, hvor 0 er en asteroide, der med garanti ikke rammer Jorden, og 10 er en asteroide, der med garanti rammer Jorden med så stor kraft, at det kan få fundamentale konsekvenser for "civilisationen, som vi kender den."

I et opslag på Twitter har NASA skrevet, at de konstant overvåger '2023 DW', og at rumagenturet vil informere offentligheden, hvis asteroiden kommer op på en 3'er på Torino-skalaen.