Mange tusinde medlemmer af Club Matas blev tidligere i dag ufrivilligt smidt ud af klubben.
De fik en mail med den korte besked, at de var meldt ud.
Der var dog tale om en teknisk fejl, og her aften modtog de så denne undskyldning og mail fra Matas:
Undskyld vores fejl
Du har i går eller i nat fået en mail om, at du er meldt ud af Club Matas og at alle dine optjente point er gået tabt.
Dette er en FEJL, som vi undskylder mange gange!
Du er naturligvis ikke meldt ud af Club Matas og har selvfølgelig heller ikke mistet alle dine point. Vi er glade for at have dig som medlem, og mailen fra os skyldes en teknisk fejl, som vi er i gang med at få klarlagt.
Du får en mail fra os lige så snart vi har ordnet fejlen, og din medlemsprofil fungerer normalt igen.
Endnu engang stort undskyld for den ulejlighed, som vores mail omkring udmeldelse har medført for dig.
Bedste hilsner
Club Matas
Var du en af dem? Og hvad tænker om Matas' håndtering af sagen?