Cecilie Monggaard Wenstrup, NewsDesk, Aller Media
Hvem husker ikke scenen fra ’Da Harry mødte Sally’, hvor Meg Ryan midt i en fyldt diner viser en lettere overrasket Billy Crystal, at orgasme er noget alle kvinder kan fake. Sally slog med syvtommersøm fast, at når kvinden tilsyneladende giver sig hen i sengen, så er det altså ikke nødvendigvis fordi manden er fantastisk, men fordi hun ikke vil såre ham, og hun gerne vil have legen på lagnerne overstået hurtigst muligt. Men måske skal mændene alligevel ikke være for bekymrede viser en ny undersøgelse.
Sådan får du en god orgasme. Kort og godt. Læs mere på Femina.dk
Engageret og opstemt
Forskere fra Temple University og Kenyon College i USA, har påvist at kvinder ofte faker en orgasme, fordi de ganske simpelt tænder sig selv på den måde og derved opnår større nydelse. Kvinden bliver automatisk mere engageret og opstemt, når hun i starten lader som om, hun er ved at nå den berømte syvende himmel. Man kan sammenligne det lidt med det faktum, at når man smiler, så kan man snyde hjernen til at tro, at man er glad, og så bliver man faktisk glad.
Smid hæmningerne
Forskerne spurgte 481 seksuelt aktive kvinder, og det viser sig, at det faktisk slet ikke ser så sort ud for mændene. Langt de fleste af kvinderne fakede som sagt orgasme for selv at komme hurtigere ind i kampen og for at tænde sig selv, men samtidig var en af faktorerne, at nogle kvinder også følte sig usikre i sengen, og gerne ville beholde den gode stemning. Men andre ord kan man konkludere at god sex i den grad også handler om at smide hæmningerne og give sig hen.
Det er dette du skal huske at gøre, når I har sex. Læs mere på Q.dk