Hastet til hospitalet: Dansk familie i tragisk ulykke i populært skisportsområde

Emil Martesen

49 uger siden

|

09/01/2024
Nyheder
Foto: "afp Photo/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: "afp Photo/AFP/Ritzau Scanpix
Den danske familie er hastet til hospitalet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En dansk familie oplevede tirsdag formiddag en tragisk ulykke i det østrigske skisportsområde Hochoetz, da de faldt syv meter ned i en svævebane-gondol.

Ulykken har efterladt en 49-årig mand i livsfare og tre andre familiemedlemmer alvorligt tilskadekomne.

Ifølge B.T., der har fået ulykken bekræftet af en vagtchef ved det lokale politi, bestod familien af et brødrepar på 46 og 49 år samt den 49-åriges børn, en 20-årig søn og en 19-årig datter.

Hubert Juen, vagtchef ved Bezirkspolizeikommando Imst, lægger heller ikke skjul på, at der er tale om en tragisk ulykke:

"De er alle kommet alvorligt til skade".

Den 49-årige mand, som er i livsfare, gennemgår i øjeblikket operationer og står over for flere i de kommende dage, inden han overflyttes til intensivafdelingen.

De sårede blev fløjet med helikopter til hospitaler i Innsbruck og Zams.

Ulykken fandt sted omkring klokken 10.30, da et træ væltede ned i et kabel, hvilket forårsagede gondolens fald. En omfattende og vanskelig redningsaktion blev iværksat, kompliceret af tæt tåge og svært tilgængeligt terræn. Fire akutlægehelikoptere blev indsat, og de sårede blev hejst op med et kabelspil.

Myndighederne har nu indledt en efterforskning for at klarlægge, hvordan en sådan ulykke kunne finde sted.

Vi her på redaktionen sender de varmeste tanker til alle de pårørende i den svære tid.