Lørdag blev mand fundet død på hotelværelse i dansk by: Nu er der nyt fra politiet

Emil Martesen

49 uger siden

|

08/01/2024
Nyheder
Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk
Nu er der nyt i sagen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En mand blev lørdag eftermiddag fundet død på et værelse på A-Hotels på Vibeholms Alle 19.

Københavns Vestegns Politi har sidenhen været massivt til stede på og omkring hotellet.

Og selvom det har været sparsomt med detaljer, så lægger de ikke skjul på, at de efterforsker sagen som et drab.

Vagtchef Brian Holm har sidenhen bekræftet, at de har anholdt en person i sagen, men nu har nye detaljer set dagens lys.

I en uventet vending i efterforskningen af det brutale hoteldrab i Brøndby, har politiet løsladt den 60-årige mand, der blev anholdt søndag.

Det skriver B.T.

Manden, der fortsat er sigtet for drab, blev anholdt i Ballerup, men vil ikke blive fremstillet i grundlovsforhør, oplyser Københavns Vestegns Politi:

"Han er fortsat sigtet for drab", understreger politiet, hvilket indikerer, at selvom han er løsladt, er han ikke frikendt i sagen.

Den tragiske hændelse fandt sted på A Hotels i Brøndby, hvor hotelansatte slog alarm lørdag middag efter at have fundet en 29-årig polsk mand død på et værelse.

Politiet rykkede hurtigt ud, og stedet blev omgående afspærret, mens retsteknikere og retsmedicinere indledte deres undersøgelser. Det blev hurtigt klart, at man stod over for et drab, og efterforskningen tog fart.

Vicepolitiinspektør Charlotte Skovby har tidligere udtalt, at politiet har yderligere to mistænkte i kikkerten og opfordrer dem til at melde sig selv.

I takt med at efterforskningen fortsætter, har politiet undersøgt flere adresser i politikredsen og bugseret en bil væk fra hotellets parkeringsplads til nærmere undersøgelse.