Har du lagt mærke til det? 3 kvitteringer fra Rema 1000 gemmer på chokerende afsløring

Emil Martesen

16 uger siden

|

26/08/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock
Har du lagt mærke til det?

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er ikke nogen hemmelighed, at flere danskere har haft problemer med at få enderne til at hænge sammen, særligt efter de voldsomt stigende priser på nødvendigheder som fødevarer.

De stigende fødevarepriser rammer danske forbrugere hårdt, og konsekvenserne mærkes direkte i husholdningsbudgetterne.

Prisstigningerne på dagligvarer har nået nye højder, og særligt olivenolie har været ramt af kraftige prisstigninger.

Ifølge tal fra Danmarks Statistik nåede fødevarepriserne i juli måned det højeste niveau nogensinde, og en af de mest markante prisstigninger er sket på olivenolie.

Tre kvitteringer fra Rema 1000, som B.T. har fremskaffet, viser, hvordan prisen på en halv liter Farchioni olivenolie er mere end fordoblet over tre år. I 2019 kostede en flaske 23,30 kroner, men i dag skal forbrugerne betale 58,95 kroner for den samme flaske.

Det svarer til en stigning på hele 153 procent.

Henning Otte Hansen, seniorrådgiver ved Københavns Universitet, lægger ikke skjul på, at den primære årsag til de drastiske prisstigninger skal ses i lyset af tørken i det sydlige Europa:

"Den største faktor for stigningen er, at de har oplevet tørke i det sydlige Europa, og det har resulteret i meget lav høst. Især i Spanien, som vel står for næsten halvdelen af verdensproduktionen af olivenolie, har høsten været halveret".

Men vejret er ikke den eneste faktor bag prisstigningerne.

Henning Otte Hansen bemærker, at markedsdynamikkerne også spiller en rolle, og hos Rema 1000 bekræfter kommunikationschef Jonas Schrøder, at dårlige høstforhold har påvirket priserne.

Han fortæller i samme ombæring, at supermarkedskæden nu tilbyder et alternativ til den dyrere olivenolie. Det er en variant i sortiment, som de kalder mixet olie og er en blanding af solsikke-, majs-, linfrø- og vindruekerneolie.