Gravid kvinde fanget i vanvittigt trekantsdrama: Aborterer efter et flere dage langt overfald

Christina Ledertoug

430 uger siden

|

19/08/2016

Dagens topnyheder

Det var et sandt voldsorgie, som den engelske kvinde Chantelle Murray har måtte gennemleve.

Og det vanvittige overfald fik fatale konsekvenser for den 28-årig gravide kvinde, der blev truet af sin 37-årige kæreste Roderick Cuthbert og banket blå og sort af hans ekskæreste, Jennifer McIlravey på 35 år.

Hændelsen, der skete over tre dage i januar, kostede Murrays ufødte barn livet. Det skriver Mirror.

De tre boede ellers fredeligt sammen i en lejlighed i Dundee, England, indtil Jennifer McIlravey opdagede, at Chantelle Murray var gravid med Rodericks barn.

– De havde været i et forhold, men det var slut. Roderick og jeg var sammen, men vi boede alle tre sammen, siger Chantelle Murray til Mirror og fortsætter:

– Jennifer havde givet os sin velsignelse. Men da hun fandt ud af, at jeg var gravid, flippede hun helt ud. Hun slog og sparkede mig i ansigtet og maven og rev mig i håret. Jeg blev banket blå og sort.

Læs også: 4-årig pige groft mishandlet og vanrøgtet i flere år: Troede hendes navn var ”Idiot”

Ifølge Chantelle Murray fik hendes to roommates et kick ud af situationen.

– Jennifer skreg, at hun ville få mig til at abortere, og sparkede mig i maven. De fik helt klart et kick ud af det. De opførte sig begge som dyr. Det var åbenlyst, hun nød at angribe mig.

Chantelle Murray undslap rædslerne ved at flygte ud af et vindue fra lejlighedens badeværelse.

Hefter tog hun på hospitalet, hvor det kunne konstateres, at hun havde mistet barnet

I denne uge har 37-årige Roderick så været i retten i Dundee sammen med Jennifer og indrømmede at have været truende.

Jennifer erkendte sig skyldig i truende opførsel og overfald på Chantelle.

Roderick og Jennifer vil modtage deres straf den 19. september.

Følg Dagens Kvinder for flere lignende artikler: