Godt nyt til disse boligejere: Kan se frem til markante besparelser de kommende år

Laurids Gjelstrup

3 timer siden

|

16/01/2025
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Godt nyt til disse boligejere, der vil opleve markante besparelser de kommende år.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Boligejere i Danmark kan se frem til økonomiske lettelser som følge af nye tiltag fra Nykredit-koncernen.

Med forhøjelsen af KundeKroner og BoligRabat sætter koncernen fokus på at dele ud af deres overskud til kunderne, hvilket betyder markante besparelser for mange boligejere.

For kunder med Totalkreditlån stiger satsen for KundeKroner fra 0,20% til 0,25% om året af restgælden. Det betyder en årlig besparelse, der stiger fra 2.000 kr. til 2.500 kr. pr. lånt million kroner.

Derudover forlænger Nykredit ordningen med et ekstra år, så rabatten nu gælder helt frem til og med 2028.

Det skriver Nykredit på deres hjemmeside

Samtidig bliver BoligRabat, der giver økonomiske fordele på udvalgte boliglån i Nykredit Bank, også forhøjet og forlænget tilsvarende.

”KundeKroner og BoligRabat er nogle af de særlige fordele, vi kan tilbyde, fordi vi er ejet af en forening af vores kunder – Forenet Kredit.

Foreningsejerskabet betyder, at når det går godt i Nykredit og Totalkredit, deler vi fremgangen med dig som kunde,” lyder det fra Nykredit.

Forvente markante besparelser de kommende år

Forhøjelsen gælder med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2025 og vil blive reflekteret i kundernes fremtidige bidragsbetalinger.

Tiltaget cementerer Totalkredit-lån som en af de billigste løsninger inden for realkreditfinansiering i Danmark og bidrager til at skabe mere luft i mange boligejeres økonomi.

Ordningerne er målrettet kunder med realkreditlån i Totalkredit eller PrioritetsLån, der er overdraget til Totalkredit.

For BoligRabat er det blandt andet kunder med BoligBank 360 eller BoligBank 365, der kan nyde godt af fordelene, mens Private Banking-kunder også kan få glæde af rabatterne.

Med de nye tiltag understreger Nykredit deres ambition om at styrke kundernes økonomi og udnytte fordelene ved foreningsejerskab.

Mange boligejere kan derfor forvente at opleve markante besparelser i de kommende år.