Det er nok de færreste danskere, der ikke har bemærket, at priserne er steget en del i løbet af den seneste tid.
Pengene rækker ikke længere til, hvad de har gjort, og det kan mærkes i danskernes pengepunge.
Trods generel privatøkonomisk medvind er andelen af danskere, som har svært ved at få pengene til at række, den samme i år som i 2023.
Det viser Danmarks Statistiks årlige levevilkårsundersøgelse, som netop er offentliggjort.
Her er andelen af danskere, som angiver, at de har svært eller meget svært ved at få pengene til at slå til, på 13 pct. i år.
Det er den højeste andel i statistikkens levetid og samme andel som sidste år.
Sådan skriver Skriver Sampension i en pressemeddelelse, som Dagens.dk har modtaget.
I 2022 var andelen 10 pct. Andelen faldt støt fra 12 pct. i 2014 til 8 pct. i 2021.
”2022 og 2023 var nogle hårde år for danskernes privatøkonomi med først tårnhøj inflation og herefter markante rentestigninger. Billedet har dog været lysere i år. Her har der samlet set været fremgang i reallønnen, beskæftigelsen har nået nye højder, og samtidig er pilen begyndt at pege nedad for renterne. Alligevel ser vi, at andelen, der har svært ved at få de økonomiske ender til at mødes, er uændret,” siger Helle Dalsgaard, chefrådgiver i Sampension.
Ser positivt på fremtiden
Markant flere ser dog positivt på de privatøkonomiske udsigter for 2025.
Således viser levevilkårsundersøgelsen, at 28,5 pct. af husstandene forventer en stigning i husstandens indkomst de kommende 12 måneder, mens 9 pct. forventer et fald.
Til sammenligning var de andele hhv. 24,8 pct. og 9 pct. sidste år.
”Man skal passe på med at spå om fremtiden, og derfor er det heller ikke til at forudsige om, hvorvidt danskernes syn på de privatøkonomiske udsigter for næste år kommer til at holde stik. Men der kan alt andet lige være mere privatøkonomisk medvind i vente for mange danskere i 2025, som forventeligt vil byde på bl.a. lavere renter og fortsat stigende realløn,” siger Helle Dalsgaard.
Den nye levevilkårsundersøgelse viser desuden, at det er blandt pensionisterne, at færrest har problemer med at få pengene til at række.
Således angiver 6,9 pct. af folkepensionisterne, at de har svært eller meget svært ved at få pengene til at slå til, hvilket bl.a. er lavere end blandt beskæftigede, hvor andelen er 8,5 pct.
”Mange pensionister herhjemme er godt stillet økonomisk, hvor kombinationen af egen pensionsopsparing, folkepension og ATP er med til at sikre dem en fornuftig indkomst i pensionstilværelsen. Men det er samtidig vigtigt at huske på, at det ikke gælder for alle, og at der er grupper af pensionister, som af forskellige årsager ikke har sparet ret meget op i løbet af arbejdslivet,” siger Helle Dalsgaard.
Godt nyt til pensionisterne
”Samlet set har pensionisterne endnu ikke helt indhentet det tab af købekraft, som de oplevede ifm. inflationskrisen. Her er det dog værd at bemærke, at der i 2025 er udsigt til det største løft i folkepensionen i 15 år, ligesom at de 300.000 pensionister, som modtager ældrechecken, også kan se frem til en betydelig stigning i ældrechecken i januar,” siger Helle Dalsgaard.
Folkepensionen stiger med 3,9 pct. i 2025.
Det betyder helt konkret, at for en enlig folkepensionist, der får fuldt pensionstillæg, stiger den samlede årlige folkepension (grundbeløb og pensionstillæg) med ca. 7.000 kr. i det nye år.
For en folkepensionist, som er gift eller samboende, og som får fuldt pensionstillæg, lyder stigningen på 5.160 kr. i det nye år.
Ældrechecken forhøjes fra årsskiftet permanent med op til 5.000 kr.
Sammen med den årlige regulering af den nuværende ældrecheck giver det en samlet forhøjelse på op til 5.800 kr., hvilket er den største stigning i ældrechecken i mere end 10 år.
I 2025 udgør den samlede ældrecheck, som udbetales i januar, således 25.700 kr. mod 19.900 kr. i 2024.
