Glædelig nyhed til disse danskere: Det vælter ind med skattefrie kroner

Emil Martesen

7 uger siden

|

05/11/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Det vælter ind med skattefrie kroner.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Lejlighederne bliver bare ved med at overraske.

Lige omkring nytår var der bekymring for, at markedet for lejligheder ville blive ramt af tømmermænd efter en skattereform, der ville presse skatten i vejret for at bo i storbyens lejligheder.

Nu tager lejlighederne igen teten på boligmarkedet fra september til oktober, fremgår det af Homes Boligbrief, som mæglerkæden udgiver i samarbejde med Danske Bank.

Det skriver Home i en pressemeddelelse.

I Region Hovedstaden er der den seneste måned tre gange ’grøn pil’ op i barometeret for lejlighederne:

  • Fremvisninger på lejligheder i Hovedstaden stiger 1,2 %.

  • Handlerne med 5,1 %.

  • Priserne med 1,7 %.

Københavns Kommune topper med en prisstigning på 2,1 % på lejlighederne fra september til oktober, hvorfor danskerne bliver ved med at få flere penge i deres boliger - penge som jo er skattefri, hvis man sælger.

”Skattestigningerne har ikke slået købernes lejlighedsdrømme tilbage til start. Lysten til at flytte i lejlighed lever i bedste velgående, og vi må bare konstatere, at andre forhold har trukket stærkt i en anden retning, blandt andet de gode rentenyheder og solide lønstigninger,” siger Michael Dalsager, der er talsperson og senior kommunikationskonsulent i Home.

Generelt er der plusser på boligmarkedet på landsplan fra september til oktober, viser Homes Boligbrief.

Faktisk er der fremgang for alle tre boligtyper den seneste måned – på alle tre målepunkter i boligindekset, der bygger på fremvisninger og handler i Home-kæden.

  • Fremvisninger: Sommerhuse går mest frem målt i fremvisninger - 1,7 %.

  • Handler: Lejligheder går mest frem målt i handler - 4,6 %.

  • Salgspriser: Sommerhuse går mest frem opgjort i salgspriser - 1,8 %.

”Man kan vel sige det sådan, at sol og vind er fordelt lige på boligmarkedet. Der er købere til alle typer af boliger, hvilket kommer sælgerne til gode, uanset hvilken bolig de har, med flere handler og salg til højere priser,” siger Michael Dalsager fra Home og tilføjer:

”Vi forventer, at de gode takter for boligmarkedet fortsætter ind i efteråret og vinteren, blandt andet stimuleret af yderligere dyk i renten og prognoser om stigende boligpriser de kommende år.”