Gift ved første blik-par afslører: Vi har ophævet vores ægtepagt

Julie Møller

206 uger siden

|

11/01/2021
Nyheder
Foto: Dr/Ritzau Scanpix
Foto: Dr/Ritzau Scanpix
Nu har parret ophævet ægtepagten.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Kathrine og Michael er et af de par fra den populære DR-serie ‘Gift ved første blik’, som det endte lykkeligt for. De to blev gift og er stadig sammen den dag i dag. Nu har de valgt at ophæve deres ægtepagt. Men det er ikke, fordi de to går fra hinanden.

Det fortæller Michael i et opslag på Instagram:

“Når man bliver gift i ‘Gift ved første blik’, sørger produktionsselskabet for, at begge parter skriver under på en ægtepagt med særeje, så man beholder sit eget i tilfælde af skilsmisse. Og det er der bestemt god grund til,” skriver Michael og hentyder til, at skilsmisseraten i programmet er høj.

Foto: Instagram @michaelharders.

Parret har længe ville ophæve ægtepagten, da de “også vil sikre hinanden,” og nu har de endelig fået det gjort.

Har købt hus

Instagram afslørede Kathrine i december, at parret kan føje endnu et kapitel til deres historie sammen. De to flytter nemlig til Odder, der ligger tæt ved Aarhus, hvor de lige nu er bosat. Det er et 152 kvm stort hus, som det unge par rykker ind i, og de overtager det 1. April. 

“Vi glæder os helt vildt til dette nye kapitel i vores liv sammen, og vi ser spændte frem mod de eventyr, som skal komme i vores nye hjem,” slog Kathrine fast og fortalte, at det har været en drøm længe. 

“Nærmest lige siden vi blev gift, har vi drømt om at flytte i noget mere permanent. Vi kiggede første gang på at købe hus i august 2018, hvor vi lige var blevet gift i maj. Det blev dengang ikke til noget, men vi har kigget on and off siden da, og nu er det endelig sket.”

Foto: Instagram @kathrine_gvfb.