Genovervej din indkøbstur: Rema 1000 får gigantisk bøde og sur smiley

Nicolai H

29 uger siden

|

02/05/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Diverse ulækre fund blev fundet i butikken

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Er det snart tid til at fylde køleskabet og køkkenskabene op igen? Så er der i hvert fald én dagligvarebutik du bør tænke en ekstra gang over.

En nylig inspektion af Rema 1000 i Holme, Aarhus har resulteret i en sur smiley og en bøde på 15.000 kroner.

Det skriver Ekstra Bladet.

Kontrollen, udført af Fødevarestyrelsen, afslørede flere hygiejniske overtrædelser, som har skabt bekymring blandt kunder og ledelse.

Madrester og sorte belægninger

Ifølge kontrolrapporten blev der observeret kødsaft, der dryppede ned i kølemontre og på låg. Rapporten bemærkede også tilstedeværelsen af hår og støvansamlinger i flere af butikkens kølemontre.

Yderligere blev der rapporteret om store ansamlinger af støv, blade og fødevarer ved lagerområderne samt sorte belægninger, der var synlige forskellige steder i butikken.

Problemerne strakte sig til grøntafdelingen, hvor der blev fundet betydelige mængder løgskræl, og under reolen med pålægschokolade var der en ophobning af æbler, rundstykker, krummer og emballagerester.

Endvidere viste flaskeautomaten tegn på forsømmelse med efterladte tomme dåser, flasker og fødevarerester.

Vi skal forbedre os

"Det er meget beklageligt og butikken strammer nu op på processerne i forhold til rengøring - så der er fuld fokus på det fremadrettet," udtalte Jonas Schrøder, kommunikationschef hos Rema 1000, i en email til Ekstra Bladet.

Schrøder forsikrede også offentligheden om, at de trufne foranstaltninger vil rette op på problemerne.

"Det kommer til at have konsekvenser for rengøringen - det sættes i gang nu - for kunderne skal trygt kunne handle i butikken."