Geggo deler sødt ammebillede med datteren Alba

Ane Sørensen

428 uger siden

|

06/09/2016

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Geggo har lagt et billede på det sociale medie Facebook, hvor hun ammer sin lille datter Alba, som nu er syv måneder gammel:

- Når ens baby-girl begynder at blive stor, og der stadig ammes. Syv måneder - hun begynder at fylde mere, og så er hun samtidig over gennemsnittet i længde, skriver Geggo til billedet.

- Det er ind i mellem i sjove positioner, tilføjer hun i et såkaldt hashtag.

Pladsen vil sandsynligvis blive mere trang, for Geggo har umiddelbart planer om, at lille Alba skal ammes længe endnu.

Det skrev Ekstra Bladet for et par måneder siden:

Læs mere: Geggo er vild med at amme: Så mange år går der før hun lukker for mælken

- Jeg fuldammer, indtil hun er seks måneder, og derefter supplerer jeg mad med amning, helst i to år, skulle Geggo have skrevet til et billede på det sociale medie Instagram.

Geggos amning har dog ikke været helt uden problemer. Hun har nemlig døjet med store sår på sine brystvorter.

Det fortalte Geggo i et blogindlæg, hvor hun forklarede, at hun ikke har givet modermælkserstatning:

- Altså, jeg har da også selv haft min del af succesen i og med, at jeg ammede videre, da jeg (pardon de knap så lækre detaljer) fik store sår på begge brystvorter, og mange rådede mig til at give lidt erstatning (modermælkserstatning red.) dér, for at skåne mig selv - dog sagde min kærestes mor (TAK verdens bedste svigermor) ‘du skal bare klø på. Am videre, selvom det gør ondt. Du bliver glad for det i sidste ende, skrev Geggo på sin blog midt i juli.

Læs mere: Geggo i tårer over sine bryster

- Jeg kom over de uger med sår og tårer i øjnene hver gang Alba skulle lægges til, og det resulterede i at mit ønske om at fuldamme i 6 måneder lykkes – uden en eneste flaske erstatning. Jeg ved godt at erstatning nu til dags er lavet sådan så barnet ingenting mangler – tro ikke at jeg på NOGEN måde ser negativt på dem der er nødsaget til at give erstatning – vi gør alle vores allerbedste som mødre for vores børn. Jeg må bare også godt prise mig lykkelig over at jeg fik mit ønske opfyldt, tilføjede hun.

Du kan læse hele hendes blogindlæg lige her.

Siden Geggo delte billedet, hvor hun ammer sin lille pige, har det fået mere end 2.400 likes og mange kommentarer.

 

Følg Dagens Gossip for flere lignende artikler: