En almindelig skovtur blev ikke så almindelig igen. En mand ved navn Sid Sanders gik i skoven i Marline Valley, England, ligesom mange andre gange. For at undgå en vandpyt langs stien snublede han over en stor sten, gemt blandt bladene.
Det skriver La Stampa
Sid Saunders formåede ikke at falde, men den mærkelige sten fangede straks hans opmærksomhed.
Det var en virkelig malplaceret tilstedeværelse, men først da han så nærmere på det, forstod han hvorfor: det var ikke en simpel klippe, det var en gravsten.
Så snart han forstod vigtigheden af det, han havde fundet, overvældede en blanding af følelser og forundring ham.
Han vendte straks hjem, men han kunne ikke få den enestående opdagelse ud af hovedet.
Gjorde stort indtryk
Han vendte straks hjem, men han kunne ikke få den enestående opdagelse ud af hovedet.
Dagen efter besluttede han at vende tilbage til stedet for at finde ud af mere om den grav.
Da han var tilbage, begyndte Sid at rense gravstenen forsigtigt og fjerne mos og blade.
Til sin egen overraskelse opdagede han, at det ikke var en simpel mindeplade af en person eller en hund, men snarere en plakette til kærlig minde om en kanin, der døde helt tilbage i 1882.
'Til minde om lille Douchie,' stod der på stenen, og et billede af den lille kanin. Født i august 1869. Død i december 1882. Sid holdt en pause for at reflektere et øjeblik, og lavede en hurtig konklusion.
Den kanin levede 13 år, som er en virkelig bemærkelsesværdig alder for en tamkanin. Det er klart, at dyret må have været meget elsket af dets ejere, selvom der desværre ikke vides noget om dem.
Tanken om den kærlighed så stærk, at den skubbede nogen til at bygge en lille grav midt i skoven til deres kanin, gjorde indtryk på Sid, som opdagede gravstenen for ti år siden.
Hvert år tager han tilbage dertil mindst én gang for at rense den og hylde ham, og tænke tilbage på, hvordan den simple snuble blev forvandlet til en rejse gennem tiden, og afslørede en historie skjult under skovens dækning i mere end et århundrede.
