Fra 2026 ændres reglerne for disse danskere: Får stor påvirkning for pengepungen

Emil Martesen

6 dage siden

|

14/12/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock
Fra 2026 ændres reglerne for disse danskere.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I dag sendes der automatisk et frikort til unge mellem 15 og 17 år, men ikke til de yngre på 13 eller 14 år, som skal have forældrenes hjælp til at oprette et.

Fra 2026 ændres reglerne dog, så unge, der i løbet af indkomståret fylder 13 eller 14 år, automatisk får et frikort.

Ændringen skal gøre det lettere for unge at få et fritidsjob:

"Det er fint, at unge mennesker kommer ud på arbejdsmarkedet og får et fritidsjob. Det er i høj grad medvirkende til, at de opnår selvstændighed og påtager sig et ansvar, som givet fremover vil være en fordel i hele livet, men det skal selvfølgelig ikke gå udover skolen", fortæller Søren Bech, skatteekspert i PwC, ifølge en pressemeddelelse.

Frikortet vil fra 2025 have en værdi af 51.600 kr., men selvom frikortet giver en skattefri indkomst, skal unge stadig betale 8 % i arbejdsmarkedsbidrag.

Hertil kommer, at hvis der modtages børnebidrag, så beskattes den del som overstiger normalbidraget hos den unge, hvilket vil nedsætte størrelsen af frikortet, som kan bruges til arbejdsindkomst:

"Modtages der børnebidrag udover normalbidraget, nedsættes frikortet, men trods alt set ud fra et familieperspektiv, er det godt, at det kan blive skattefrit. Der betales ikke arbejdsmarkedsbidrag af børnebidrag", forklarer Søren Bech.

Hvis man ikke har et frikort, skal arbejdsgiveren, udover arbejdsmarkedsbidraget på 8 %, tilbageholde 55 % i skat af A-indkomsten.

A-skatten får man dog tilbage, hvis man ikke skal betale skat, men først næste år i april måned på årsopgørelsen.

Hvilke jobs kan en 13-årig få?

Selvom de nye regler gør det lettere at få et frikort som 13- eller 14-årig, er der stadig restriktioner for, hvilke typer arbejde de unge kan udføre.

Som 13-årig skal man generelt have lettere opgaver. Man må for eksempel ikke løfte tunge genstande eller arbejde steder, hvor der serveres alkohol – heller ikke i baglokalet som opvasker.

Derudover er der begrænsninger på arbejdstiden både i hverdagene og weekenderne. Jobmulighederne inkluderer ofte avisruter, budtjenester eller lettere opgaver på biblioteker, såsom bogopsætning.

Lidt flere jobmuligheder som 14-årig

Når man fylder 14 år, får man adgang til lidt flere jobmuligheder.

Men de samme restriktioner gælder, når det kommer til at arbejde på steder, hvor der serveres alkohol – heller ikke som garderobeassistent.

Det er heller ikke tilladt at arbejde som servicemedarbejder i butik, da man ikke må sidde ved kassen.

Udover avisruter kan 14-årige arbejde i supermarkeder eller på lagre med opgaver som prismærkning, pakning og sortering af varer – så længe løftene ikke overstiger 12 kilo, og de er blevet korrekt instrueret af en voksen over 18 år.

Job som lettere kontorarbejde eller bibliotekshjælp er også mulige. UngArbejde.dk giver et godt overblik over jobmuligheder for de helt unge:

"For den unge kan det dog opleves som noget surt, da han/hun tidligere vil komme til at betale almindelig skat udover arbejdsmarkedsbidraget af lønnen, når frikortet er brugt op, så den samlede skat vil blive ca. 42 %", afslutter Søren Bech.