Rumforskere bider negle forud for onsdagens planlagte forsøg på lande en rumsonde på en komet for første gang i historien.
Landingen er et højdepunkt i et projekt, som skal give indsigt i nogle af universets hemmeligheder.
Rumsonden Rosetta, som har landingsfartøjet Philae om bord, har været undervejs i næsten 12 år. I august nåede Rosetta frem til målet, en komet med det vanskelige navn k67P/Tjurjumov-Gerasimenko.
Siden august er Rosetta langsomt gået ind i en bane om kometen, og forskerne har valgt en landingsplads for landingsfartøjet, som i praksis er en avanceret laboratorierobot. Den skal forankres i den porøse komet for at tage billeder og analysere materiale.
Forskerne i den europæiske rumorganisation ESA ventes tirsdag aften at træffe den endelige beslutning om at give grønt lys for landingen.
Kometer er rumobjekter på evig vandring blandt planeterne. De kan indeholde støv og is fra den kosmiske urtåge, som galakserne blev dannet af.
15. oktober annoncerede ESA, at Philae bliver sendt af sted onsdag klokken 9.35, og at den forventes at lande klokken 16.30.
Det Europæiske Rumagentur (ESA) sendte i 2004 Rosetta ud i rummet, og siden har rumsonden rejst mere end 6,4 milliarder kilometer for at nå 67P.
- Vi er nødt til at være lidt heldige, siger Andrea Accomazzo, der er direktør for Rosetta-projektet.
- Hvis landingsfartøjet lander nær en rullesten, er der intet, vi kan gøre, siger han.
Astrofysiker ved Danmarks Tekniske Universitet Michael Linden-Vørnle siger, at "det bliver en enorm bedrift, hvis det lykkes."
- Man skal huske på, at man ikke kan styre den lille rumsonde, der skal lande på kometen, siger han.
Michael Linden-Vørnle forklarer, at man kan frygte, at Philae bliver slynget af kometen og ud i rummet, efter at den er landet, eller at den vælter og går i stykker på kometen.
Målet med missionen er, at Philae med sine instrumenter og via boringer i overfladen skal skaffe mere viden om kometer og dermed også om dannelsen af vores solsystem.
/ritzau/Reuters
