Forfatteren Inge Eriksen er død, 79 år.
Det skriver dagbladet Information.
Hun opgav i 1962 at læse sammenlignende litteratur ved Århus Universitet, og flyttede til København, hvor hun blev engageret på venstrefløjen. Hun var i 1967 med til at stifte Venstresocialisterne, kom i hovedbestyrelsen og blev senere ansat på partikontoret.
Fra 1960’erne deltog hun flittigt i den offentlige debat med sin ofte kontroversielle holdning til venstrefløjen. I 1969 meldte hun sig ud af VS og blev i 1973 færdig som lærer ved Københavns Dag- og Aftenseminarium.
I erindringsværket Ved jorden at blive fra 1977 skildrer hun sin opvækst i Aalborg. Den prægede også hendes tro på kvinder som handlekraftige mennesker.
Hendes tidlige artikler er samlet i "Ni liv", 1977, med undertitlen "Beretninger fra anarkiets lange sommer". Bogen afspejler hendes politiske idealer, der var inspireret af græsrodsbevægelserne og menneskers hverdagsliv.
Inge Eriksen samarbejdede i 70’erne med maleren og filminstruktøren Jytte Rex. I 1974 lavede de udstillingen "Drømmen og den rasende latter", og året efter fulgte bogen "Kællinger i Danmark".
I 1976 udgav Inge Eriksen sin roman "Victoria og verdensrevolutionen" i to bind. Her ville Inge Eriksen skildre sin hovedpersons liv sammen med hendes engagement i en politisk revolution.
I den følgende roman "Fugletræet", fra 1979, skildres nutidsmenneskets splittelse mellem arbejde og kærlighed, mens "Silkehavet", 1981, er en historisk sørøverroman med en kvindelig heltinde.
I 1980 debuterede Inge Eriksen som dramatiker med fremtidsgyseren "Vinden er ikke til salg". I science fiction-serien "Rummet uden tid", der udkom 1983-89, brugte hun fremtiden i en samtidshistorie om utopiens umulighed.
/ritzau/
