Først var det en løve, så var det et vildsvin: Nu er der overraskende nyt om det vilde dyr

Emil Martesen

73 uger siden

|

25/07/2023
Nyheder
Foto: Twitter
Foto: Twitter
Sagen om dyret på fri fod vil ingen ende tage.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Man skal efterhånden spole tiden godt fem dage tilbage, da en chokerende historie så dagens lys. 

Og der var bestemt ikke noget at sige til, hvis borgerne i Berlin gik rundt og var en smule bekymrede i dette øjeblik. En fuldvoksen løve var nemlig blevet set gå frit rundt i byens gader. 

Senere hen afslørede både politiet og borgmesteren, at der ikke var tale om en løve - men derimod et vildsvin. 

Men nu tyder alt på, at det er noget helt tredje. 

Det skriver TV 2

Og på trods af, at det hele startede natten til torsdag, så er der efter en intens jagt stadig ikke fanget noget dyr. 

Så sent som i går, har endnu en historie set dagens lys. 

Her løfter resultaterne af en afføringsprøve sløret for nye ledetråde. 

Ifølge en talskvinde fra Potsdam-Mittelmark-distriktet sydvest for Berlin, indikerer prøven, at det observerede dyr muligvis var en planteæder og dermed ikke et rovdyr som en løve. 

Analyser af hår fra det område, hvor dyret blev set, er stadig undervejs og forventes at blive offentliggjort inden længe. 

I løbet af jagten har politiet opfordret borgerne i området til at forblive indendørs og holde deres kæledyr i hjemmet for sikkerhedens skyld. 

Over 100 politibetjente, helikoptere, droner og termiske kameraer deltog torsdag i eftersøgningen i forstaden Kleinmachnow, som ligger 20 kilometer sydvest for Berlin centrum. Jægere og dyrlæger har også taget del i anstrengelserne for at finde det gådefulde dyr.

Dyret er i øjeblikket stadig ikke identificeret.