Fly blev forsinket i syv timer: Kvinde krævede skilsmisse på landingsbanen lige inden afgang

Nils Würtzenfeld

441 uger siden

|

07/07/2016

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En flok russiske flypassagerer blev for nylig taget som 'gidsler' i en ægteskabelig krise, da en kvindelig medpassager kort før flyets afgang pludselig krævede at blive lukket ud af flyet igen. Det skriver The Mirror.

Årsagen til kvindes meningsskifte var, at det pludselig var gået op for hende, at hun burde lade sig skille. Derfor forlangte hun, at flypersonalet lukkede hende ud af maskinen, der ellers var på vej fra Moskva til Vladivostok i Rusland.

Ifølge vidner forklarede den russiske kvinde, der var i 40'erne, at hun pludselig ikke var i humør til at flyve.

Artiklen fortsætter under billedet

Privatfoto/Instagram

Dermed blev ikke bare kvinden, men også de hundredevis af andre passagerer lukket ud af flyet, da sikkerhedsprocedurerne foreskriver, at alle skal forlade flyet, hvis nødsituationer opstår.

Hvorvidt kvindens mand også var ombord på flyet vides ikke, ligesom det også står uklart, om hun fik ført sin skilsmisse ud i livet.

Artiklen fortsætter under billedet

Privatfoto/Instagram

Sikkert er det dog, at de mange andre passagerer måtte vente i over syv timer, før flyet endelig kunne lette fra landingsbanen.

Herunder kan du se en video optaget af én af flyets passagere. Den viser, hvordan de trætte og utålmodige passagerer bliver vist ud af flyet. 

 

Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler: