Flere danskere har nu fået 4. stik mod covid-19

Mathias Busekist

154 uger siden

|

09/01/2022
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Tre millioner har fået det tredje stik, mens andre nu er gået videre til det fjerde.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I Danmark har omkring tre millioner fået tredje stik med coronavaccinen.

Sundhedsmyndighederne er dog i gang med at undersøge, hvorvidt man bør lade ældre og andre sårbare få det fjerde stik med vaccinen.

Men Aarhus Universitetshospital har såmænd allerede taget hul på den fjerde dosis, da de har givet cirka 75 personer det fjerde stik med vaccinen. 

Det drejer sig om en gruppe med særligt alvorlige gigtsygdomme, der kræver særlig immundæmpende medicin. 

"Jeg synes, det er rigtig godt, at de har fået tilbud et fjerde stik, fordi de er i behandling med en særlig medicin, der hedder Rituximab, og der virker vaccinerne ikke så godt," siger direktør for Gigtforeningen Mette Bryde Lind til DR. 

Man har dog endnu ikke et resultat af virkningen for ovennævnte patienter. 

Ny coronaopdagelse

Leondis Kostrikis, professor i biologiske videnskaber ved Cyperns universitet og leder af laboratoriet for bioteknologi og molekylær virologi, udtaler, at man på Cypern har fundet en kombination af Delta- og Omikron.  

"Der findes i øjeblikket Omikron- og Delta-koinfektioner, og vi har fundet denne stamme, som er en kombination af disse to," sagde Kostrikis i et interview med Sigma TV fredag.

Opdagelsen blev kaldt "Deltakron" på grund af identifikationen af Omikron-lignende genetiske signaturer i Delta-genomerne, siger han.

Kostrikis og hans team har identificeret 25 sådanne tilfælde.