Beslutningen, som kommer i en tid med øget sikkerhedspres fra Rusland, vil give landene mulighed for igen at lagre og anvende miner til at beskytte deres grænser.
Det skriver HotNews.
"Et klart signal om beredskab"
De fire lande, som alle har grænser til Rusland, understregede i en fælles udtalelse, at deres sikkerhedsbehov nu kræver en ændring i strategien:
"Ved at tage denne beslutning sender vi et klart signal: Vores lande er forberedte og i stand til at tage alle nødvendige skridt for at beskytte vores sikkerhed," lød det fra forsvarsministrene.
Litaus forsvarsminister Dovile Sakaliene forklarede i en separat erklæring, at tilbagetrækningen fra traktaten skal sikre en mere effektiv beskyttelse af regionens grænser.
Finland, som i december sidste år annoncerede, at de overvejer at forlade Ottawa-konventionen, følger udviklingen nøje.
Landet har en 1.300 km lang grænse til Rusland og har tidligere ødelagt over en million landminer i overensstemmelse med traktaten.
Men Ruslands brug af landminer i Ukraine har fået Finland til at genoverveje sin position.
Hverken Rusland eller USA har tilsluttet sig traktaten
Mens over 160 nationer har underskrevet Ottawa-konventionen, har Rusland aldrig været en del af aftalen og fortsætter med at bruge landminer.
Ukraine, som er medlem af traktaten, modtog i november 2024 landminer fra USA som en del af militærhjælpen.
USA har historisk kritiseret Ruslands "uansvarlige" brug af miner i Ukraine, men har samtidig selv valgt ikke at underskrive konventionen.
I 2022 annoncerede Joe Bidens administration, at de ville begrænse brugen af miner, men i 2024 blev der givet grønt lys til at forsyne Ukraine med dem.
Med flere østeuropæiske lande, der nu trækker sig fra traktaten, tegner der sig et nyt sikkerhedspolitisk landskab i Europa, hvor landminer igen kan blive en central del af forsvarsstrategien.
