Ukraine har nemlig accepteret en 30-dages våbenhvile, men spørgsmålet er, hvordan Moskva vil reagere og om en reel fred overhovedet er mulig.
Det skriver CNN.
Våbenhvile eller taktisk pause?
Ifølge den amerikanske udenrigsminister Marco Rubio ligger bolden nu på Ruslands banehalvdel.
Aftalen indebærer et totalt stop for kamphandlinger i en måned, men det er ikke første gang, en våbenhvile forsøges i denne krig.
Rusland har tidligere indgået aftaler, kun for kort efter at bryde dem, ofte med begrundelsen, at Ukraine var skyld i sammenbruddet.
Den russiske præsident Vladimir Putin står nu i en situation, hvor han ikke åbent kan afvise en våbenhvile uden at miste den moralske legitimitet, han forsøger at opretholde over for Donald Trump.
Men samtidig kan han vælge at trække tiden ud, fortsætte med strategiske angreb eller iscenesætte provokationer for at svække aftalen.
Risiko for misinformation og fornyet konflikt
Selvom en pause i kampene umiddelbart lyder som en sejr for diplomati, er der stor risiko for, at den bliver kortvarig.
Rusland har historisk brugt misinformation og falske angreb til at retfærdiggøre nye offensiver.
En måned med stilstand kan også betyde, at både Ukraine og Vesten mister momentum i militærhjælpen, mens Rusland får tid til at omgruppere sine styrker.
Hvis våbenhvilen bryder sammen, risikerer Ukraine at blive fremstillet som den skyldige i Trumps øjne, hvilket kan føre til en yderligere nedtrapning af amerikansk støtte.
Det vil give Rusland en ny åbning til at intensivere sin krigsindsats, mens en svækket Ukraine-front står over for en genoplivet russisk offensiv.
Den næste måned vil være afgørende for krigens videre forløb og for, hvordan Trump og Putin håndterer den diplomatiske balancegang.
