FCK fyrer Carsten V. Jensen - Ståle overtager

admin

|

28/04/2014

Dagens topnyheder

FC København har mandag fyret sportsdirektør Carsten V. Jensen efter en foreløbig skidt sæson i Superligaen.

Det oplyser klubben i en fondsbørsmeddelelse.

Mesterklubbens norske cheftræner, Ståle Solbakken, overtager hele den sportslige ledelse.

FCK tabte søndag 0-1 ude til FC Nordsjælland og er hele ni point efter Superligaens førerhold fra AaB på et tidspunkt, hvor der resterer fire spillerunder.

/ritzau/