Steffen Brandt ryster på hovedet af en række danskere: Giver ingen mening

Nicolai H

3 timer siden

|

14/03/2025
Kendte
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
TV-2-forsangeren sender et vigtigt - og hårdt - budskab ud til en række danskere, der stiller et stort krav.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Næsten 45 år er gået, siden TV-2 første gang satte strøm til deres guitarer og blev en fast del af dansk musikliv. Nu er de tilbage med deres 20. studiealbum, og som titlen antyder, har de stadig noget på hjerte.

Pladen "Som om vi ikke har mere at sige" lander i dag, og blandt albummets sange finder man en, der allerede har vakt opsigt.

Sangen "De græder i Jylland" er en særlig hilsen fra forsanger Steffen Brandt – men ikke til hvem som helst. Nummeret er en kommentar til de massive erstatninger, som minkavlerne har modtaget i kølvandet på nedlukningen af erhvervet.

Døde dyr frem for sultne børn

Inspirationen til sangen opstod, da TV-2 spillede ved den årlige Danmarks Indsamling i 2024, hvor der blev samlet 102 millioner kroner ind til verdens fattigste børn.

Kort efter blev det offentliggjort, at omkring 800 danske minkavlere stod til en erstatning på 30 milliarder kroner.

Steffen Brandt undrede sig over kontrasten mellem de to tal:

"Der er et eller andet misforhold mellem 13 mio. sultne børn, og så 800 minkavlere, der skal have 30 mia." fortæller han i et interview i 'Go' Morgen Danmark'.

Under snakken lagde han heller ikke skjul på, at han mente, pengene kunne være brugt anderledes – for eksempel på nedslidte skoler, ældrepleje eller supersygehuse.

Et kærligt prik til jyderne

Sangens titel er ikke tilfældig. Brandt, der selv er fra Aarhus, har en humoristisk bemærkning til sine medjyder:

"Det er jo også lidt breaking, for hvis der er én ting vi ikke gør i Jylland, så er det at græde."

Om jyderne græder over TV-2’s nye album, eller om de synger med, må tiden vise. Én ting er dog sikkert – bandet har stadig masser at sige.