Massiv udrykning ved Kvickly: Brand brudt ud

Nicolai H

16 timer siden

|

11/03/2025
Indland
Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk
Brandvæsnet rykkede hurtigt ud.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Tirsdag eftermiddag blev en ellers helt almindelig shoppingtur i Svendborgs Kvickly pludselig forvandlet til et kaotisk scenarie.

En større udrykning rullede ind på Gerritsgade, mens sirenerne skar gennem luften, og hovedgaden blev spærret af.

Brand i butikken – medarbejdere reagerede lynhurtigt

Ansatte i butikken fik sig noget af en forskrækkelse, da røg og flammer pludselig dukkede op midt i butikken. Mens nogle greb brandslukkere og gik til kamp mod ilden, blev alarmen hurtigt slået, så beredskabet kunne rykke ud.

Kort tid efter stod det klart, hvad der havde antændt flammerne.

"Det var i tekstilafdelingen, hvor en varm strømforsyning sandsynligvis har sat ild til garnet. Der havde været synlige flammer, men personalet havde selv fået slået det ned," siger indsatsleder Brian Andersen fra Beredskab Fyn til Fyens.dk.

Flammerne slukket – men butikken måtte lukkes midlertidigt

Heldigvis var situationen hurtigt under kontrol takket være den hurtige indsats fra de ansatte. Beredskabet ankom kort efter og hjalp med at sikre, at branden ikke spredte sig yderligere.

"Vores opgave var egentlig bare at efterslukke. Vi tog garnet med ud på gaden og klarede det der," fortæller Brian Andersen.

Kvickly måtte midlertidigt lukke dørene, mens beredskabet arbejdede på stedet. Men heldigvis kunne kunderne kort tid efter igen trille indkøbsvognene gennem butikken, som slap med skrækken – og en smule svedne garnnøgler.