Fantastisk nyt til millioner af danskere: Flere penge på kontoen

Emil Martesen

47 uger siden

|

26/12/2023
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Nu er der fantastisk nyt til millioner af danskere.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Efter et udfordrende 2022, hvor danske pensionsopsparere oplevede et drastisk fald i deres formue, har 2023 budt på en tiltrængt kovending.

I løbet af dette år har langt de fleste danske pensionsordninger oplevet positive afkast, hvorfor et hav af danskere nu har indhentet en del af det tab, som kom i kølvandet på de nervøse finansmarkeder i 2022.

Det skriver Ekstra Bladet.

I 2022 stod pensionsopsparerne over for et samlet tab på hele 558 milliarder kroner, trods indbetalinger på 147 milliarder kroner. Disse tab blev tilskrevet de turbulente markedsforhold, men 2023 har vist sig at være et år i genopretningens tegn.

Sampension, der er et af landets førende pensionsfirmaer, rapporterer en vækst på 9,1 procent for kunder med moderat investeringsrisiko og 15 år til pension.

"Trods en del turbulens har pilen generelt peget mest opad på markederne i løbet af 2023, hvilket særligt har været tilfældet i starten og slutningen af året", siger administrerende direktør i Sampension, Hasse Jørgensen, og fortsætter:

"Det er selv sagt glædeligt. Også i lyset af, at afkastudsigterne ikke tegnede specielt opløftende ved indgangen til 2023."

Denne positive trend skyldes delvis forventningerne om, at inflationen er på vej ned, hvilket baner vejen for mulige rentesænkninger i 2024. Sådanne forventninger har skabt optimisme blandt investorerne, hvilket har resulteret i stigninger i både aktie- og obligationskurser.

Negativt pensionsafkast har været en sjældenhed i Danmark. I de seneste 20 år har det kun fundet sted tre gange - i 2008, 2018 og 2022. Derfor er årets positive udvikling ikke kun en lettelse, men også en tilbagevenden til normen for de danske pensionsopsparere.