I 29 år arbejdede Tony Scherb for politiet i byen El Paso i den vestlige del af den amerikanske delstat Texas, men forleden var dagen så kommet, hvor betjenten gik på pension.
Selvom politimanden var kendt for en yderst professionel tilgang til jobbet, så var han ikke bleg for at stå for lidt god gas på den allersidste arbejdsdag på stationen. Det skriver Fox8.
I en videooptagelse kan man se, hvordan Tony Scherb finder mobilen frem og afspiller hittet 'Watch Me (whip/Nae Nae)' for sig selv i den tomme elevator på politistationen.
Hurtigt lader den hvidhårede politimand sig rive med af de kække toner fra den 18-årige rapper Silentó.
Læs også: 8 mænd begynder at danse - men hold så øje med højre side af skærmen
Han vifter med hænderne, mimer og begynder at udføre en masse både lovlige og forbudte dansetrin i elevatoren.
En kvindelig kollega bliver mødt med masser af håndtegn, da hun træder ind ad døren, og få sekundersenere rocker de begge løs – dog kun lige indtil deres overordnede chef gør en autoritær entré i elevatoren.
Videoen slutter dog langt fra her, og med god grund har over tre millioner mennesker set videoen, der på få dage var med til at forvandle Tony Scherb til et fænomen på internettet.
Se den underholdende video her: