FAKTA: Svigersønnen Suleiman Abu Ghaith

admin

|

26/03/2014

Dagens topnyheder

Suleiman Abu Ghaith er onsdag blevet dømt for terror i en sag i New York. Her kan du læse om, hvem han er:

* Han er dømt for at have fungeret som talsmand og rekrutteringsmand for al-Qaeda umiddelbart efter det store terrorangreb på USA den 11. september 2001.

* Han stammer fra Kuwait og er gift med Fatima, hvis far var terrorlederen Osama bin Laden.

* Den nu 48-årige Abu Ghaith rejste i 2000 til Afghanistan, hvor han mødte bin Laden. Her fik han en rolle som talsmand for al-Qaeda.

* Han er dømt for sin rolle i forbindelse med terrorangrebet i USA i 2001. Både som agitator og som pengeindsamler for al-Qaeda. Det fik Kuwait til at fratage ham hans statsborgerskab.

* I en erklæring har han sagt, at han opholdte sig i Iran fra 2002, hvor det formodes, at han har været i en slags husarrest.

* Han dukkede i januar 2013 op i Tyrkiet, hvor politiet undlod at anholde ham, men tvang ham til at rejse tilbage til Kuwait.

* Under en mellemlanding i Jordan blev han anholdt og udleveret til USA i marts 2013.

Kilde: New York Times.

/ritzau/