* Danske hjertepatienter har siden 2010 haft mulighed for at blive omfattet af en hjertepakke ved mistanke om visse alvorlige hjertesygdomme.
* Pakkeforløbene fungerer som planlægningsværktøj, der skal sørge for, at patientens forløb – fra mistanke om sygdom gennem undersøgelser og udredning til behandling – kører glat og holder sig tidsmæssigt inden for et sæt anbefalede tidsrammer.
* Det danske sundhedsvæsen tilbyder pakkeforløb for fire hjertesygdomme: Stabile hjertekramper, ustabile hjertekramper, hjerteklapsygdom og hjertesvigt.
* Pakkeforløbene tilbydes hjertepatienter, der er alvorligt syge, og som kan indgå i et planlagt undersøgelses- og behandlingsforløb.
* Et pakkeforløb omfatter hele patientens forløb fra første mistanke om alvorlig hjertesygdom til udredning, diagnose, behandling og rehabilitering. Den enkelte pakke beskriver det forløb, patienten skal igennem fra start til slut.
* For hvert trin i pakken er der angivet såkaldte standardforløbstider.
* Standardforløbstiden er ikke en patientrettighed, men en faglig rettesnor, der beskriver den tid, der bør efterstræbes i forhold til en standardpatient.
* Der kan dog også være andre faglige hensyn, der vil forlænge et pakkeforløb ud over standardforløbstiderne, eksempelvis at en patient ud over hjertesygdommen også har en eller flere andre sygdomme.
* Det er kun tre af hjertepakkerne, der indgår i monitoreringen, hvilket skyldes, at den fjerde, hjertesvigt, har et meget individualiseret forløb, der ikke egner sig til en monitorering.
* Visse livstruende hjertesygdomme er i øvrigt omfattet af de særlige regler for maksimale ventetider. De maksimale ventetider gør den enkelte region ansvarlig for at give sine patienter et behandlingstilbud inden for de fastsatte frister.
* Fredagens monitoreringstal giver et overblik over, hvordan sygehusene lever op til de tre hjertepakkeforløb i henholdsvis 3. og 4. kvartal sidste år.
* Data opgøres fremover kvartalsvist og offentliggøres i midten af den tredje måned efter kvartalets afslutning, hvilket vil sige midt i marts, juni, september og december.
Kilde: Sundhedsministeriet og Hjerteforeningen
/ritzau/
