FAKTA: Hvad er en patenttrold?

admin

10 år siden

|

23/05/2014

Dagens topnyheder

* Patenttrolde eller patenthajer er betegnelser for virksomheder, som typisk ikke selv opfinder eller producerer noget, men som lever af at hamstre patenter og sagsøge andre virksomheder.

* Fænomenet er blandt andet meget udbredt i USA.

* Virksomhederne opkøber typisk patenter uden at skulle bruge teknologien bag, men med henblik på at føre sager mod virksomheder som påstås at krænke patenterne.

* Der er delte meninger om, hvad et europæiske enhedspatent vil betyde for patenttroldes mulighed for at udfolde sig i Europa.

* Et argument lyder, at enhedspatentet generelt vil gøre det lettere at være patenthaver og sikre sig rettigheder i flere lande, og at det gør det også mere attraktivt for patenttroldene at kaste sig over Europa.

* Men på den anden side bliver det både hurtigere og billigere at føre en kopisag med enhedspatentet, og det taler mod patenttroldene, som i USA i høj grad lukrerer på at presse virksomheder til indgå forlig og dermed undgå opslidende retssager. Også selvom sagen drejer sig om et tvivlsomt patent.

* En undersøgelse fra amerikanske Boston University har vist, at sager mod patenttrolde kostede amerikanske virksomheder 29 milliarder dollar i 2011 - med den aktuelle dollarkurs svarer det til omkring 158 milliarder kroner.

Kilde: Dansk Industri, Samdata/HK, Awapatent.

/ritzau/