Oppositionen med De Konservative i spidsen ønsker at sende tre danske fregatter til Østersøen. Det er fregatterne Iver Huitfeldt, Peter Willemoes og Niels Juel, der er tale om.
* Skibene er 138,7 meter lange
* Bredde er 19,8 meter
* De kan sejle med en fart på cirka 28 knob
* Besætning pr. skib er på 101 mand
* Byggeår: 2008-2013 på Odense Stålskibsværft A/S
* Den første af de tre nye fregatter blev officielt overdraget til søværnet i februar 2012.
* Det var det største krigsskib i Søværnets mere end 500-årige historie
* Fregatterne kan løse både "nationale og internationale maritime opgaver, samt deltage i værnsfælles operationer ude i verden", skriver søværnet.
Kilde: Søværnets Operative Kommando.
/ritzau/