Persondataloven er hovedloven for, hvornår og hvordan personoplysninger kan behandles.
* Persondataloven gælder både for private virksomheder, foreninger og organisationer og for alle offentlige myndigheder.
* Persondataloven gælder som hovedregel for al elektronisk behandling af personoplysninger. Desuden gælder loven for manuel behandling af personoplysninger, som er indeholdt i et register.
* I den private sektor gælder persondataloven endvidere for systematisk behandling af personoplysninger, selvom den ikke foregår elektronisk. F.eks. sagsmapper, ringbind m.v.
Persondataloven opdeler personoplysninger i tre typer: Følsomme oplysninger, oplysninger om andre rent private forhold og almindelige ikke-følsomme oplysninger.
Ifølge persondataloven skal behandlinger af personoplysninger som hovedregel anmeldes til Datatilsynet. Loven indeholder imidlertid flere undtagelser til anmeldelsespligten.
Du har også som individ nogle rettigheder:
* Ret til indsigt i de oplysninger, der behandles om den registrerede.
* Ret til at få information om, at der indsamles af oplysninger om den registrerede.
* Ret til at få slettet eller rettet urigtige oplysninger.
Den registreredes rettigheder medfører en række pligter for den dataansvarlige. Pligterne omfatter kort fortalt følgende:
* Oplysningspligt - den dataansvarlige har pligt til at oplyse den registrerede om, at der indsamles oplysninger om vedkommende.
* Pligt til at give indsigt i de oplysninger, der behandles om den registrerede, hvis vedkommende ønsker det.
* Pligt til at tage stilling til en indsigelse mod, at behandling af oplysninger finder sted.
* Pligt til i CPR at undersøge, om en kunde har frabedt sig henvendelser i markedsføringsøjemed.
* Pligt til at rette eller slette oplysninger, der er urigtige eller vildledende, samt i den forbindelse at orientere andre, der har modtaget oplysningerne, om rettelserne.
Kilde: Datatilsynet.
/ritzau/