Færdselsuheld og skader: Hvad skal du gøre i situationen?

Samlino.dk

10 år siden

|

06/11/2014

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvis uheldet er ude, og du bliver indblandet i et færdselsuheld, så er det først og fremmest vigtigt, at du indsamler så mange informationer som muligt omkring hændelsen. Vigtige informationer kan være altafgørende i forhold til, hvordan dit forsikringsselskab vurderer sagen efterfølgende. 

Det kunne være informationer som f.eks.:

• Involveredes navn, adresse, telefonnummer samt bilens registreringsnummer
• Oplysninger på vidner – ligeledes navn, adresse og telefonnummer
• Dato, tid og sted
• Billeder af uheldsstedet og eventuelle skader
• Skitse/beskrivelse af hændelsen

En god idé er, at lade være med at udtale sig omkring, hvem der bærer ansvaret ved selve uheldsstedet. Det er nemlig dit forsikringsselskab, der afgør hvem, der har ansvaret for uheldet.

Anmeld skaden hurtigst muligt
Når skaden er sket, er det vigtigt, at du hurtigst muligt anmelder skaden til dit forsikringsselskab. Husk at oplyse de informationer du har indsamlet ved uheldet, så dit forsikringsselskab lettere kan hjælpe og rådgive dig videre i forløbet.

Kan din bil ikke længere køre?
Er dit køretøj blevet skadet i så høj en grad, at det ikke kan køre ved egen kraft længere, kan du kontakte et autohjælpsfirma, som kan transportere dit køretøj til det nærmeste værksted. Hvis det viser sig, at skaden på din bil skal dækkes af bilforsikringen, så bliver reparationen aftalt imellem det pågældende værksted og forsikringsselskab.

Lejebil eller lånebil efter uheld
Hvis din bil skal på værksted, kan du stå i den uheldige situation ikke at have bil i op til flere dage. Nogle værksteder tilbyder lånebiler, men ellers skal du kigge din kaskoforsikringsaftale igennem, og se om du har en dækningsberettiget aftale, som kan dække en erstatningsbil i mellemtiden. Hvis modpartens selskab dog har anerkendt erstatningsansvaret, vil modpartens ansvarsforsikring kunne dække for leje af en bil.

Derudover er det også en forudsætning, at din bil anvendes erhvervsmæssigt, eller at du har en lang tidsrejse med offentligt transport fra og til arbejde.

Afsluttet skadesbehandlingssag
Når skaderne på dit køretøj er blevet udbedret hos mekanikeren, vil din sag blive afsluttet. Når skadesbehandlingen er afsluttet, vil du typisk modtage et brev fra dit forsikringsselskab, hvor du blandt andet kan se, hvor stor skadeudgiften på din skade har været, og hvad skaden betyder for dig økonomisk. Det kunne f.eks. være, at du skal betale en selvrisiko, eller måske hæver forsikringsselskabet prisen på din forsikring efter skaden.

Husk dog at hvis de hæver prisen på din forsikring, kan du vælge at betale for skadeudgiften selv, og du vil på den måde undgå at skulle betale mere for forsikringen.

Betaler du for meget for din nuværende bilforsikring?
Hvis det er lang tid siden, at du tegnede din bilforsikring, er der stor sandsynlighed for, at du går og betaler for meget. Det er generelt en god idé at tjekke sine forsikringer en gang hvert andet år. Hvis du får et godt tilbud, kan du eventuelt forsøge at presse dit nuværende selskab ned i pris.


Vi hjælper dig med glæde med at indhente tilbud - du skal bare indtaste dine og bilens oplysninger. Du kan finde vores tilbudsformular for bilforsikringer her. Det er gratis og uforpligtende, og du vil i løbet af kort tid modtage op til flere tilbud, som vi har forhandlet os frem til for dig.