Hunden Chester har tilbragt de seneste fem år af sit liv på et dyreinternat.
Men nu har han ifølge dailymail.co.uk endelig fået et nyt hjem hos en kærlig familie i New York, efter dette billede blev spredt på de sociale medier.
Læs mere: Hund tager hævn efter den bliver sparket af hidsig mand
Chester er seks år gammel og er et gadekryds med Pit Bull i sig. Han har boet hos North Fork Animal Welfare League på Long Island siden 2010, og der var ikke noget, der tydede på, at det ville ændre sig.
Ikke før billedet af ham skabte sympati fra mennesker over hele USA.
Læs mere: En smuk afsked: Hun fodrede hjemløse hunde - de mødte op ved hendes bisættelse
Torsdag postede internatet billedet af Chester, som holder et skilt, hvor der står:
"Hvorfor er der ikke nogen, der vil have mig. Jeg har ventet i fem år. Alle på internatet siger, at jeg er en god dreng. Men hvorfor er der så ikke nogen, der har adopteret mig? Jeg lover, at jeg vil være god og elske min nye familie. Måske er du min nye familie? Jeg vil vente på, at du kommer."
Billedet er blevet delt mere end 6.000 gange, og der gik altså ikke længe, før Chester endelig havde heldet med sig.
Følg Dagens Dyreriget for flere lignende artikler: