Eksperter afslører: Så tæt er amerikanerne på at angribe Grønland

Marcus Dam

4 dage siden

|

27/03/2025
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Er amerikanske tropper på vej mod Grønland?

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Spændingerne stiger, og højtstående amerikanske besøg har sat gang i spekulationerne.

Nu vurderer eksperter, hvor tæt vi egentlig er på et militært opgør i Arktis.

Presser på

Ifølge DR spidsede situationen til, da USA’s vicepræsident J.D. Vance meldte sin ankomst til Grønland, ledsaget af flere højtstående embedsmænd. 

Oprindeligt var der planlagt besøg i flere grønlandske byer, men efter kritik fra både dansk og grønlandsk side, er turen er siden blevet reduceret til et enkelt stop på Pituffik Space Base – tidligere Thulebasen.

Ifølge den fungerende grønlandske regering var planerne en provokation, mens den danske statsminister kaldte det for et uacceptabelt pres.

Trods de diplomatiske gnidninger vurderer eksperter, at et egentlig amerikansk militært skridt stadig er usandsynligt. 

Seniorforsker Mikkel Runge Olesen fra DIIS ser det nedbarberede besøg som et tegn på tilbagetog snarere end eskalation:

“Det undrer mig, at de har brugt så lang tid på at indse, at denne her taktik med at vinde grønlændernes hjerter er slået helt fejl”, siger han.

Han mener, at USA's forsøg på at vinde grønlændernes opbakning med charmeoffensiver ikke har virket efter hensigten. 

Derfor handler det seneste besøg mere om at bevare tilstedeværelsen end at presse yderligere.


Militær magt er usandsynlig

Alligevel udelukker han ikke, at USA kan finde på at øge presset igen. 

Han vurderer, at det endnu er for tidligt at kalde situationen for en diplomatisk sejr for Danmark. 

Også lektor Marc Jakobsen fra Forsvarsakademiet ser situationen som alvorlig, men ikke akut. 

Han vurderer, at USA allerede har de facto militær kontrol med Grønland via Pituffik-basen, og at et reelt militært indgreb ikke ville kræve mange ressourcer:

"Vi er fortsat meget, meget langt fra, at amerikanske tropper marcherer ned til Nuuk," udtaler Mikkel Runge Olesen, der dog ikke afviser, at situationen kan ændre sig.

USA’s tilstedeværelse i Arktis er omfattende, og Grønlands strategiske placering gør øen til et centralt element i stormagtsspillet.

Konflikten foregår i kulissen, men øjnene er rettet mod nord.